Camps

I ferier afholder Stidsholt IF i samarbejde med forskellige idrætsforbund camps på Stidsholt. Fælles for alle camps er, at de foregår i trygge rammer med veluddannet og engageret personale.

Stidsholt camps – er du klar?

For at kunne deltage skal du være 12-16 år. Du skal være frisk og fuld af gå på mod – ikke bare på din idræt men også samvær og masser af sjove aktiviteter sammen med andre friske unge mennesker fra hele landet.

Alle camps foregår på Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole ved Sæby.

Som deltager overnatter du på værelser sammen med et par af dine nye venner. Der er 6 måltider om dagen. De 3 hovedmåltider indtages i en hyggelig atmosfære i skolens spisesal. Desuden serveres 3 sunde mellemmåltider, så der er brændstof nok til en hel dags sjove aktiviteter.

Alle deltagere får en t-shirt som minde om en fantastisk oplevelse.

Kommende camps

Fodboldcamp

Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole inviterer u 12-15 piger og drenge til positionsspecifik, teknisk og taktisk træningsdag søndag d. 7. oktober 2018

På campen inddeles i grupper ud fra alder og positioner.
Campen indeholder alle måltider, 3 træningspas med højt kvalificerede trænere, t-shirt og sociale aktiviteter.
Pris 200 kr.

Læs mere om fodboldcamp her

Håndboldcamp

Søndag den 14. oktober 2018 fra kl. 14.00 til tirsdag den 16. oktober 2018 kl. 16.00 afholder Stidsholt håndboldcamp for U-14 Pige og Drenge (f. 2004—2005)

Har du lyst til en spændende, udfordrende, lærerig og sjov håndbold camp for piger og drenge? Masser af fart, skud, driblinger og hurtige afleveringer, hvor du har mulighed for at lære nye håndboldfærdigheder og få sjove udfordringer. Vi gi’r den fuld gas med træning og øvelser, så du bliver bedre til at spille håndbold. Du kommer både til at spille kampe, småspil samt lave andre sjove aktiviteter.

Håndbold camp for U14 i efterårsferien – læs mere her

 

  

Aktiviteter på Stidsholts camps

På Stidsholts camps modtager du supergod træning i din valgte idræt. Vores trænere er velkvalificerede. De har masser af erfaring med unge mennesker i målgruppen og er nøje udvalgte til opgaven. Det er altid muligt for forældre at komme i kontakt med den campansvarlige på stedet.

Der ud over er der sjove fælles aktiviteter,  fed fysisk træning og masser af hyggeligt samvær med andre unge fra hele landet. Så er du frisk venter der en superfed sommeroplevelse med masser af aktivitet, grin og nye venner.

  

Mere info

Stidsholt IF
v/Gitte Paulsen
gitte0412@gmail.com