Fritid

Vi er en idrætsefterskole, men du behøver selvfølgelig ikke bruge hver time i døgnet på at spille håndbold eller anden sport. I fritiden kan du hygge dig med dine kammerater og fokusere på dig og dine venner. Der er altid liv i hallen, og det er superfedt at heppe på kammerater, der spiller kamp. Du må også benytte skolens faciliteter f.eks. styrkerum, bordtennis- og fodbold samt pool eller deltage i aftenens aktiviteter.

Dit værelse

På Stidsholt er du hele tiden tæt på dine nye venner. Når du starter på skolen, kommer du på et værelse med 1-3 nye kammerater. Du kommer til at bo sammen med eller tæt på andre fra din kontaktgruppe. Som udgangspunkt bor man på værelset hele skoleåret.

Hver morgen skal værelset være ryddeligt og sengene redt. To gange om ugen gøres der rent.