Skituren
Hver vinter drager skolen på skitur. Turen med skileje, liftkort m.m. er inkluderet i skolepengene. Alle elever får kyndig skiundervisning hver dag på det niveau, de er på.
Linjetur
Alle linjer er på en tur, hvor der er særligt fokus på netop den interesse, der er fælles for eleverne på linjen. Det er linjens lærere, der tilrettelægger turen efter de muligheder, der byder sig.
EKSTRA – tilbud om en aktiv tur til La Santa Sport på Lanzarote
Som et ekstra tilbud kan alle elever vælge at holde en spændende og aktiv vinterferie med Stidsholt på La Santa Sport.
Turen foregår i uge 8 hvert år – og vi tilbyder en masse aktiviteter hver dag i et af de mest fantastiske feriecentre i verden.
Aktiviteterne er både traditionelle, som f.eks. fodbold, håndbold, badminton o.l., men også de mere utraditionelle, f.eks. surfing, trekkingvulkantur og paddletennis. Se mere på https://www.clublasanta.com/da
Vi arrangerer bus fra skolen til Billund Lufthavn.
Pris i 2022/23: 8.800 kr.