Hele Nordjyllands idrætsefterskole sætter dig og din idræt i fokus. 5 linjefag giver dig rig mulighed for at udvikle dig i flere sportsgrene på én gang.
Gå på opdagelseHvis du ønsker at kombinere faglighed og idræt, er du kommet til det helt rette sted.
På Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt har vi som idrætsefterskole naturligvis sundhed i fokus.
Her arbejder vi med et bredt sundhedsbegreb, som både har den fysiske, mentale og sociale sundhed som omdrejningspunkt.
Det skal være sjovt at gå i skole, og ved at kombinere din passion for sport med et højt fagligt niveau, bliver skoledagen langt sjovere.
Læs mere om hverdagen på en af Danmarks bedste idrætsefterskoler her og find ud af om, det er noget for dig.
“Det bedste ved året på Stidsholt var klart oplevelsen af respekt, selvstændighed, alsidighed og fællesskab. Et år, jeg med sikkerhed kan sige, at jeg aldrig glemmer.” citat elev 2018/2019
Indtast dit telefonnummer og vi ringer dig op
Brænder du for sport, og vil du gerne have minimum et helt år til at fordybe dig i flere forskellige sportsgrene? Så er det oplagt at vælge vores idrætsefterskole.
Hos Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt brænder både elever og undervisere for sport og idræt.
Vi tilbyder undervisning/træning i vores fem linjefag, og det er fodbold, badminton, håndbold, svømning og fitness. Du kan dermed få undervisning/træning i indtil flere sports-/idrætsgrene, som interesserer dig.
Derudover får du også obligatorisk undervisning i 11 forskellige boglige fag på 9. klassetrin og minimum 3 boglige fag på 10. klassetrin.
På vores idrætsefterskole i Nordjylland har du mulighed for at afprøve flere forskellige sportsgrene, og du kan på den måde finde ud af, hvilken sport eller idrætsgren du er mest interesseret i.
Når du ikke modtager undervisning, træning eller får lektiehjælp om aftenen i vores lektiecafé, har du mulighed for at bruge din fritid på endnu mere sport. På vores idrætsefterskole kan du nemlig også bruge din fritid på ting såsom bordtennis, basketball, volleyball, strandhåndbold og strandvolley.
Det er dog ikke alt, der går ud på at dyrke sport/idræt eller at tale om det. På vores efterskole kan du f.eks. også bruge tid på esport, gallakjolesyning og gåture i det naturskønne område.
På vores idrætsefterskole går vi højt op i, at der er et tæt, åbent og venligt samspil mellem lærere og elever, og vi tror på, at sammenholdet er med til at give både elever og lærere den bedste oplevelse.
At bevæge sig ved at dyrke sport eller idræt er ikke blot sundt for kroppen og helbredet. Det er også godt for den sociale og den mentale sundhed.
Hvis du deltager i holdsport på vores efterskole i Jylland, kan du blive klogere på dig selv. Ved at bruge en masse tid på sport og idræt får du indsigt i forskellige sportsgrene, men du får også en stærk tilknytning til de andre elever og lærerne.
Vores idrætsefterskole i Nordjylland er et godt sted at bruge tiden fra overgangen fra den almene skoleundervisning og til videregående uddannelser. Når du går på vores idrætsefterskole i et år eller to, bliver du klædt godt på både fagligt, socialt og mentalt. Vi sætter en ære i at ruste vores elever til deres liv som voksne.
Mental sundhed er mindst lige så vigtig som den fysiske på en idrætsefterskole. Derfor udbyder vi også valgfag med den som omdrejningspunkt. Med yoga som valgfag kan du styrke muskler og led og samtidig øge din egen forståelse af din krop. Du lærer at skabe en indre balance og finde et frirum i hverdagen med plads til at være og mærke din indre styrke. Det smitter af på humør og giver velvære.
At vælge en efterskole i Jylland er et oplagt valg – og ikke kun for elever, der har familie i nærheden, men også for dem, der ønsker ro, nærvær og stærke fællesskaber. Jylland har smuk natur, frisk luft og god plads til både fysisk udfoldelse og personlig udvikling.
Efterskolelivet i Jylland byder på noget helt særligt. Her er der ofte længere mellem byerne, hvilket skaber et tæt og trygt miljø, hvor fællesskabet bliver styrket, og venskaberne får lov til at vokse i dybden.
Vores efterskole er et oplagt valg, hvis du ønsker lidt afstand til dit barndomshjem og gerne vil udfordre dig selv i at stå mere på egne ben. Når du besøger familien i weekenderne, kræver hjemturen lidt ekstra rejsetid, men til gengæld får du en hverdag fyldt med nye oplevelser og selvstændighed.
Du skal vælge vores idrætsefterskole i Nordjylland, fordi vi har fokus på både mental, social og fysisk sundhed, og fordi vi tilbyder et godt udvalg af nogle af de sports- og idrætsgrene, som er blandt de mest populære i Danmark.
Vores undervisere og trænere er erfarne og dygtige, og mange af dem dyrker selv idræt. Vores trænere vil elske at undervise dig i f.eks. badminton, svømning eller fodbold. Vores medarbejdere spænder over både undervisere, trænere, ledelse og praktisk personale.
På idrætsefterskolen her i Nordjylland har vi vores eget køkken, og hvis du er nysgerrig på madlavning og ernæring, kan du se frem til den obligatoriske køkkenpraktik, som varer én uge.
Det er vigtigt for os, at både personalet og eleverne spiser varieret og nærende og har de bedste forudsætninger for at have et sundt og aktivt liv.
Vores idrætsefterskole er placeret i idylliske, smukke og landlige omgivelser ca. 10 kilometer sydøst for Sæby.
Andre større byer i nærheden er Hjørring, Frederikshavn og Nibe. Aalborg ligger også i overskuelig afstand fra vores idrætsefterskole, så hvis du og en eller flere af de andre elever gerne vil tage på shoppingtur i Aalborg, er det også en mulighed.
Hvis du tager et par kilometer mod øst, ender du ved vandet, hvor du har smuk udsigt til Læsø. Ved vandet har du mulighed for solbadning og afslapning på den lækre sandstrand.
Du kan blive meget klogere på Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt, ligesom du også kan blive klogere på, hvem vi er.
Book gerne en plads på vores idrætsefterskole i god tid. Du kan se ledige pladser 4-5 år frem. Du kan også skrive dig op med det samme, så du kan blive elev på vores idrætsefterskole i Nordjylland.
Er du interesseret i at se vores efterskole med dine egne øjne? Så kan du booke tid til en rundvisning.