Stidsholt - Idrætsefterskole i Nordjylland
 

9. klasse-efterskole i Jylland med sportslig retning

Leder du efter en efterskole i Jylland, hvor du kan få dig et skønt og aktivt år i 9. klasse? Stidsholt er en nordjysk idrætsefterskole, hvor vi har stort fokus på idræt og dine sportslige interesser. Afgangseksamen er dog også skarpt i fokus. For os er det en sport at balancere faglighed med din forkærlighed for idræt og sport.

Vælg selv din sportslige retning på Stidsholt efterskole i 9. klasse

Måske drømmer du om at blive den næste Mikkel Hansen eller Pernille Harder? Uanset hvor din sportslige interesse ligger, giver vi dig gode muligheder for at drive dine ambitioner langt. I 9. klasse på Stidsholt efterskole kan du vælge mellem linjefagene fodbold, håndbold, fitness, svømning, badminton, e-sport, golf eller en kombination, hvis der er flere sportsgrene, der får dig helt op at ringe.

Vi sørger for rammerne for, at du kan præge dit skoleår mest muligt. Du får et skoleår, hvor du for alvor kan se din sportslige udvikling løbe om kap med alt det fede sociale liv og en faglighed, der ryger helt til tops.

 

9. klasse efterskole – Fagligheden er i fokus

På Stidsholts 9. klasse-efterskole er der rig mulighed for at nørde teknik, taktik og meget mere inden for dit valgte linjefag. Men selvom vi er en idrætsefterskole, der samler unge ambitiøse sportsinteresserede, er vi også en boglig 9. klasse-efterskole med fokus på din faglighed.

Vi står på den måde solidt plantet på to ben, så vi sikrer dig de bedste betingelser videre i livet fra din 9. klasse-efterskole.

Vi arbejder ud fra de samme mål som i folkeskolen. Derfor har du frie rammer til at målrette dit skoleår præcis til dine interesser ud over de obligatoriske 9. klasse-fag. Du kommer til at følge mødepligtig undervisning i dansk, engelsk, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi, samfundsfag, historie, kristendom og idræt, mens tysk er et tilvalgsfag.

Undervejs skriver du en projektopgave, som bedømmes med en karakter, der kommer til at fremgå på dit afgangsbevis. Ligesom i folkeskolen tilbydes du også 9. klasses afgangsprøve.

 

Bliv klar til næste skridt efter 9. klasse på efterskole

Selv i 9. klasse kan det være svært at vide, hvad næste skridt i dit uddannelsesforløb skal være. Derfor får du tilknyttet en skolevejleder, der udarbejder en uddannelsesplan i samarbejde med dig.
Vejlederen på dit 9. klasse-forløb hjælper dig med at finde erhvervspraktik efter dit ønske, og undervejs i skoleåret vil du helt automatisk blive klar på, om du skal tage en 10. klasse eller fortsætte på en ungdomsuddannelse.

 

Nyd fritid og samvær på din nye 9. klasse efterskole

Midt i de fysiske og faglige udfoldelser er der også rig mulighed for at pleje andre interesser og venskaber i fritiden. Her lægger vi vægt på at skabe de bedste rammer og faciliteter for at knytte bånd for livet med sjove aktiviteter om aftenerne og i weekenderne, hvis du vælger at blive på skolen sammen med dine kammerater der.

 

Sundhed har også noget med kost at gøre på en idrætsefterskole

Vi ved, at du performer bedst, når du er i den bedste balance med dig selv – både fysisk, psykisk og socialt. Det sociale kommer næsten helt af sig selv med det gode fællesskab, du får i selskab med dine andre sportsinteresserede skolekammerater. Vi er meget opmærksomme på alles trivsel på Stidsholt, og vi passer alle på hinanden for et godt psykisk klima. Det giver nemlig os alle sammen det allerbedste udgangspunkt til at samarbejde om alle vores gode aktiviteter og resultater i hverdagen.

Når du dagligt bruger mange timer på at træne din sportsgren, samtidig med at du også koncentrerer dig fagligt om din skolegang, kræver det en ordentligt mængde brændstof til både krop og hjerne. Derfor sørger vores køkken for, at vores elever altid får god, sund og nærende mad, der får hver og én til at præstere på alle plan.

 

9. klasse som efterskoleår i Jylland – på Stidsholt udvikler du dig som menneske

Vælger du et år på Stidsholt efterskole i 9. klasse, er du garanteret at udvikle dig både fagligt og sportsligt. Det sker helt i dit eget tempo – og på en mega hyggelig, aktiv og sjov måde. Vi lover dig, at dit år her på skolen bliver pakket med gode oplevelser sammen med dine nye venner. Samtidig med får du helt automatisk sneget gode kostvaner, skarp træning og faglige pletskud ind i din udvikling.

Vi ser frem til at tage dig med på en rejse, du sent vil glemme.

 

Man skal opleve det, før man tror det – et efterskoleår i 9. klasse kan give venskaber for livet

9. klasse på en efterskole bliver et år, du aldrig vil glemme. De mange timer, man er sammen med sine nye venner, træner med dem, deler faglighed med dem, bruger på weekendture sammen med dem og deler måltider med dem, både morgen og aften, giver et helt særligt bånd. I kommer fra forskellige steder i landet, men alle geografiske rammer bliver brudt ned og samlet helt på ny på et efterskoleophold. Sådan er det også her på Stidsholt. Her får du venskaber, der kan holde hele livet igennem.

Vil du vide mere?

Indtast dit telefonnummer og vi ringer dig op