Du behøver ikke være den næste LeBron James, Kobe Bryant, eller Steph Curry, for at deltage i basket på Stidsholt.
Selve træningen består af holdtræning, samt individuelle øvelser, som gerne skal lede hen mod en deltagelse i NM/DM for efterskoler.
Træningen er således seriøs, men der vil stadig blive taget hensyn til de enkelte spilleres niveau. I perioden op mod NM, vil der også være mulighed for aftentræning, hvis dette skønnes nødvendigt.
Undervejs i forløbet vil vi forsøge at arrangere træningskampe mod andre efterskoler og/eller nærliggende basketklubber.