Stidsholt - Idrætsefterskole i Nordjylland
 

Bordtennis på efterskole

Bordtennis på efterskole er valgfaget for dig, der elsker bordtennis og gerne vil dygtiggøre dig uanset dit udgangspunkt. Med en kombination af teknisk og taktisk træning og en masse socialt samvær er du sikret masser af udvikling, gode oplevelser og venner for livet.

Efterskole med bordtennis for alle

Bordtennis er valgfaget for alle – uanset niveau. Målet for undervisningen er, at du udvikler dig til at kunne spille bordtennis på et højere plan samt mestre at skrue bolden. Du lærer derfor forskellige slagteknikker som f.eks. forhånds- og baghåndsloop, og hvornår du skal bruge dem i kampen.

Derudover snakker vi om serven, hvor vi lærer mange varianter og de mere avancerede slag som underhåndsskruet, sideskruet og overskruet. Alt det tekniske og taktiske i bordtennis kommer til udtryk og udvikles gennem kampe og træning med hinanden.

Og så skal vi selvfølgelig have det sjovt! Du kommer til at blive en del af et fællesskab, hvor der er masser af plads til at lave fejl og grine af det – og samtidig har vores seje trænere store ambitioner for hver spiller.

 

Træning i efterskolebordtennis

Træning i bordtennis på efterskole er tilrettelagt af vores dygtige og erfarne trænerteam, som både har fokus på helheden og den enkelte spiller. Hvis du har nogle bestemte ønsker i forhold til, hvordan du gerne vil udvikle dig og dit spil, er vi altid klar på at understøtte dig i det. Du vil i løbet af året kunne se din udvikling, og når året er omme, er du sikkert en meget habil bordtennisspiller!

Så hvis du ligesom os synes, at bordtennis er sjovt og udfordrende, er valgfaget bordtennis på Stidsholt efterskole lige noget for dig!

Vil du vide mere?

Indtast dit telefonnummer og vi ringer dig op