Valgfaget CS:GO er en social sport, hvor man arbejder sammen om at vinde. Det er et holdspil. Her på skolen dyrker vi selvfølgelig også den holdånd.
Vi har dygtige trænere, der er i stand til at se, hvor dine ypperste styrker og svagheder ligger. Ud fra det tilrettelægges din og dine holdkammeraters træning, så i sammen og hver for sig bliver de bedste udgaver af jer selv inden for en skøn verden af esport.
Mange tror fejlagtigt, at esport handler om computerspil hjemmefra værelset, hvor der er nedrullede gardiner og et dårligt indemiljø. Mange tror også, at udøvere af esport lever af en diæt på chips og cola og sjældent kommer uden for en dør.
Professionelle esportsudøvere er derimod i rigtig god form, og den gode form finder du her på Stidsholt. Vi ved nemlig, at hvis du skal sidde ved en computer i lang tid og bibeholde din koncentrationsevne, er det ekstremt vigtigt, at du er i fysisk god form, ellers kan det blive trættende og ofte give hovedpine.
Skal du være god til esport, skal du leve efter en sund kost og dyrke en masse motion for at holde kroppen og hjernen i form. Det fokuserer vi meget på her på Stidsholt.
Ønsker du at oparbejde dine skills inden for CS:GO, så er det her valgfaget for dig.